Hvordan gik man i skole i middelalderen?

Hvordan gik man i skole i middelalderen?
spurgt af anonymt
  

1 Svar

0 stemmer
Det var hårdt at være barn i middelalderen. Børn måtte arbejde. Og når jeg siger arbejde er det ikke som idag, med at børn går med aviser eller reklamer i deres fritid. Dengang kom arbejdet før skolen. Det var ikke arbejde der sådan gav lommepenge, og hvis det endelig gav noget gik det til forældrene. Kun hvert andet barn nåede at blive 10 år, på grund af at børnene blev "slidt op", når de arbejdede.




Derudover døde mange børn og kvinder under fødselen, da forholdene på hospitalerne dengang var noget ringere. Dengang gik der ikke lang tid før det nyfødte barn blev døbt i kirken, som regel gik der ikke meget mere end et par uger efter fødslen.
Børnene manglede egentlig ikke legetøj, de havde masser af legetøj. Legetøjet bestod som regel af dukker, kæphæste, bolde og forskellige brætspil. Det var fint nok at børnene havde disse muligheder, men de havde næsten aldrig tid til at lege med deres ting.

Forældrene lagde som regel et meget stort pres på deres børn. Drenge skulle som regel uddannes til det samme som deres far. Piger skulle lære at sørge for mad og tøj til hele familien. Pigerne skulle også tage sig af de gamle i familien. Så snart pigerne var kommet i teenagealderen, overtog de moderens rolle. De skulle ikke kun kunne lave mad og tøj, de skulle også gøre det.
Nogle drenge gik i skole, men det var som regel kun de rige folks børn der havde mulighed for at komme i skole. Dengang var der 3 vigtige dele af skolen: At kunne læse, at kunne skrive og at kunne synge. Grunden til at sang også var med var at mange skoler lå lige op ad et kloster eller en kirke og i mange tilfælde hørte til kirken eller klosteret.
Der var 3 fag i skolen: Latin, religion og sang, ikke som idag med mange forskellige fag. Dengang var vold en "vigtig" del af undervisningen. De lærte alting udenad, og kunne de ikke deres ting fik de tæv. Børn blev dengang slået både i skolen, og i hjemmet.

http://www2002103.thinkquest.dk /emner.php?action=view&id=5  

Den sorte skole var middelalderens højere skole, som svarer til 5. til 8. klassetrin i den nuværende folkeskolen. I denne skole var der stort fokus på at lære latin, som var det daværende lærde og internationale sprog. På denne tid blev det at kunne skrive og tale latin anset som værende ren magi af mange almindelige mennesker.

Den sorte skole nævnes for første gang på dansk i en historie på vers Persenober og Konstantianobis, som blev trykt i 1560, men tidligt i middelalderen blev der oprettet skoler i forbindelse med bispesæderne, de såkaldte katedralskoler.

I dag bliver udtrykket 'den sorte skole' brugt til at betegne en undervisningsform, der hovedsagelig bestod af udenadslæren af remser med en streng og autoritær lærer, med ris og ferle. En ferle var ligesom en flad grydeske som var hul så at den klang højt, når man slog med den.

Grunden til at skoletypen fik dette navn var at eleverne gik i sorte uniformer, ligesom præstekjoler.

Hentet fra

http://da.wikipedia.org/wiki/So rte_skole Supplement fra 08/10 2007  kl. 12:40:    Filosofiske skoler

Skolastik
Hovedartikel: Skolastik
Skolastikken var en teologisk og filosofisk videnskab i middelalderen, betegnelsen stammer fra det latinske ord scholasticus, der betyder, det som hører til skolen. Hovedmålet for den skolastiske filosofi var forene den klassiske filosofi med den kristne teologi, den regnes dog ikke for en filosofi eller trologi i sig selv, men som en dannelsesmetode, hvor vægten var lagt på dialektik; skolastiskerens arbejdsform var derfor at finde svaret på et spørgsmål eller løse en selvmodsigelse. Et vigtigt projekt blandt skolastikerne var at systematisere troslæren på baggrund af især Aristoteles? logik. Den mest betydningsfulde bidargsyder til dette arbejde var Thomas Aquinas, og hans mål var at bygge bro mellem troen og fornuften. Metoden havde den største udbredelse i Europa i perioden fra omkring 1100 til 1500.

http://da.wikipedia.org/wiki/Fi losofi_i_middelalderen

Middelalderen: Klosterskolerne
I middelalderen havde den katolske kirke stor betydning i samfundet. Også når det gjaldt skoler.

Hvis børn skulle undervises, blev de det nemlig på klosterskoler.

Klosterskolerne lå, som navnet siger, ved klostrene.
Her blev eleverne undervist af munke.

Flere elever blev også selv munke eller præster.

Det var kun drenge, der blev uddannet.
Og det var kun sønner af adelsmænd eller andre rige mænd, der kom i skole.

I klosterskolen lærte man latin. Latin var det sprog, al lærdom blev skrevet ned på.

Hvis man ville lære noget om jura, lægekunst og naturvidenskab, skulle man kunne læse latin.

Klosterskolerne lå i forbindelse med klostrene. De var derfor bygget i den samme stil som klostrene.

De romanske rundbuer eller gotiske spidsbuer er derfor kendetegnende for en klosterskole.

Universitetsbiblioteket i København er bygget med gotiske træk.
Ikke fordi det stammer fra middelalderen ? tvært imod er det bygget i midten af 1800-tallet.
Men det er bygget i historicistisk stil, hvor man lånte træk fra andre perioder fra arkitekturens historie.

Ved Universitetsbiblioteket har man lånt trækkene fra et gotisk kloster. Det hænger netop sammen med, at lærdom og viden i middelalderen fandtes ved klostrene.

http://www.arksite.dk/wm140785
besvaret af anonymt
...